Høringssvar vedr. forslag til Københavns Kommunes budget 2016

Høringssvar fra 31. august 2015.

Forslaget til Københavns Kommunes budget for 2016 afspejler, at Københavns Kommune grundlæggende har en sund økonomi. Det vil Københavns Ældreråd gerne kvittere for.

Ældrerådet har følgende ønsker til budget 2016:

1. Ældremilliarden skal fastholdes

Ældrerådet ønsker, at alle de aktiviteter, som er igangsat under ældremilliarden, fastholdes og videreføres, når ældremilliarden fra 2016 bliver en del af bloktilskuddet.

2. Mangel på plejeboliger

Demografiudviklingen betyder, at der i 2022 vil mangle 340 plejeboliger, hvis den nuværende moderniseringsplan gennemføres uændret. I 2029 vil der mangle yderligere 770 plejeboliger. Ældrerådet ønsker, at der allerede nu afsættes midler, så kommunen kan matche de kommende års behov for plejeboliger, og at der reserveres byggegrunde på attraktive beliggenheder i København. Ældre borgere skal være en integreret del af det mangfoldige byliv i København, og plejeboliger skal fordeles naturligt og ligeligt rundt om i byen, som det sker med eksempelvis folkeskoler og børneinstitutioner.

3. Demensområdet skal styrkes

Flere københavnere vil fremover leve med en demenssygdom. København har vedtaget en flot handleplan på demensområdet, som rådet ønsker får den nødvendige finansiering. Ældrerådet har dertil to særlige budgetønsker:

  • PPSR - ny tværfaglig uddannelse og rådgivning til pårørende til borgere med demens: Ældrerådet ønsker en pendant på demensområdet til PPR-ordningen for udsatte børn og unge. PPSR-ordningen skal indeholde psykologisk, pædagogisk og sundhedsmæssig rådgivning samt uddannelse, supervision og aflastning af pårørende til borgere med demens.
  • Pilotforsøg med demensudredningskampagne: Rådet ønsker, at der gennemføres pilotforsøg med oplysningsindsatser om demensudredning i et lokalområde. Demensudredning er af afgørende betydning for, at borgere med demens kan få præcis den målrettede demensfaglige behandling, som den enkelte borger har behov for. Da borgeres rettigheder på demensområdet afhænger af, om pågældende har fået stillet en diagnose, har hurtig adgang til demensudredning højt politisk prioritet hos Ældrerådet.

4. Mere tryghed og selvbestemmelse i hjemmeplejen

Ældrerådet har to ønsker, der kan fremme tryghed og selvbestemmelse i hjemmeplejen. 

  • Fast hjælper – eller 10 minutter ekstra hjemmehjælp. Der er tilbagevendende kritik af antallet af skiftende hjælpere, der kommer hjem til modtagere af hjemmehjælp. SUF arbejder på at finde en model, der kan reducere antallet af hjælpere. Indtil den rette model er fundet, ønsker Ældrerådet, at en borger får ret til 10 minutter ekstra hjemmehjælp, når det er en afløser, som kommer hjem til borgeren. Det vil give tid til, at borger og afløser kan lære hinanden at kende, og skabe mere tryghed hos borgerne.
  • Udvidelse af klippekortordning på hjemmehjælpsområdet. Ældrerådet bakker fuldt og helt op om klippekortsordningen, som øger ældre borgeres selvbestemmelse og livskvalitet i hverdagen. Rådet ønsker, at ordningen udvides, så alle borgere, der modtager varig hjælp til personlig pleje kommer med i ordningen i 2016.

5. Borgere skal selv kunne vælge spisetilbud

Et af SOUs vedtagne effektiviseringsforslag indebærer, at færre ældre borgere fremover får leveret mad til bopælen. I stedet vil flere borgere blive visiteret til et andet spisetilbud. Ældrerådet har ikke noget imod de andre spisetilbud, men rådet ønsker, at det skal være frivilligt, om den ældre ønsker at overgå til et andet tilbud eller om borgeren fortsat ønsker mad leveret til bopælen.

6. Den kollektive trafik skal understøtte ældrepolitikken

København har fået en ny ældrepolitik, der skal støtte ældre borgere i at mestre livet og hverdagen bedst muligt. For at kunne opretholde livet og undgå ensomhed og isolation i hjemmet, er det afgørende, at ældre borgere kan bevæge sig rundt i byen. Den kollektive trafik bør understøtte ældrepolitikken ved at sikre, at ældre borgere kan komme let frem til ældrerelevante rejsemål som sundhedshuse, borgerservice, biblioteker, aktivitetscentre, hospitaler m.m. Rådet ønsker blandt andet, at der ikke må være mere end 400 meter fra et busstoppested til et af ovenstående rejsemål. Rådet opfordrer til, at der afsættes midler til indsatser, der sikrer, at den kollektive trafik – herunder planerne for Bynet 2019 - understøtter ældrepolitikken og ældre borgeres behov for kollektive trafikale løsninger.

7. Tilgængelighed og ældrevenlig byrum

Tilgængeligheden til kommunale bygninger og faciliteter trænger til et løft. Den nye ældrepolitik fremhæver, at ældre københavnere er aktive medborgere, der bidrager til byens liv. Det aktive medborgerskab kræver dog, at ældre københavnere har adgang til de kommunale faciliteter på lige fod med andre borgere. Manglende tilgængelighed er en hindring for det aktive medborgerskab, og derfor ønsker rådet, at der afsættes midler til at fremme tilgængeligheden. På samme vis ønsker rådet, at der afsættes midler til at kvalitetssikre Københavns mange byrum, så de fremstår ældrevenlige. Det betyder ikke, at alle byrum skal indrettes efter ældre borgeres behov. Det betyder, at alle byrum skal indrettes, så de også imødekommer ældre borgeres behov eksempelvis for bænke med arm- og ryglæn og toiletfaciliteter.

Ældrerådet håber, at Økonomiudvalget vil være positivt stemt overfor Rådets synspunkter. Vi står naturligvis til rådighed, hvis uddybning af de enkelte punkter ønskes.

 

Med venlig hilsen

Kirsten Nissen, Formand

Merete Raaschou, Formand Budgetudvalget