Høringssvar vedr. udkast til Sundhedspolitik 2015-2025 - Nyd livet, københavner

Høringssvar fra 2. februar 2015.

Ældrerådet er enig i, at levetiden blandt københavnere er forbedret, men må desværre samtidigt konstatere, at vi stadigvæk er langt efter landet som helhed, hvorfor det tyder på, at det er den landsdækkende indsats, som har medført en forbedring af forholdene i København.

Informationsmaterialet om, hvordan man kommer ud af sit misbrug har været for dårlig. I det hele taget bør forvaltningen iværksætte et arbejde med at finde frem til mere nuancerede metoder til at nå befolkningen på. De hidtidige kampagner med udsendelse af pjecer, samt informationer på nettet, når ikke deres målgrupper

Høringsudkastet i sin helhed retter sig meget til børn og unge og deres familier, og Ældrerådet savner tiltag, der retter sig målrettet mod den ældre del af befolkningen.

Ligeledes mangler Ældrerådet tiltag der retter sig mod befolkningsgruppen af danskere med en anden etnisk herkomst. Vores opfattelse er, at i denne gruppering er det ofte i eget nærmiljø, at der hentes hjælp, hvorfor kommunen bør arbejde mere bevidst blandt disse borgere.

Det er en beklagelig konstatering, at det at miste sit arbejde, en fyring eller et farvel efter en lang arbejdsindsats eller ikke mindst tabet af en ægtefælle ofte medfører, at borgeren mister livsgnisten, og føler sig overflødig og derfor bliver inaktiv, øger sit rygebehov og/eller misbrug af alkohol. – En del ældre borgere er helt åbenbart i en sundhedsmæssig risikogruppe, der ikke i materialet tages tilstrækkelig med hensyn til.

Vi konstaterer med tilfredshed at kommunen vil tage tiltag til at sikre, at de psykiske udfordringer bliver taget lige så seriøst som de fysiske udfordringer.

Men Ældrerådet er desuden af den opfattelse, at kommunens indsats også bør omfatte de ældre borgeres boliger, hvor forhold som toiletter, bade-værelser og adgangsforhold ikke er optimale. Et aktivt samarbejde med boligorganisationene ville kunne forbedre forholdene på dette område, hvor adgangsforholdene i ejendommene ofte ikke dækker gangbesværede ældre. Ved eksempelvis en samlet indsats på tilgængelighedsområdet ville der kunne spares store summer ved at anlægge flere elevatorer i forskelligt byggeri kontinuerligt.

På genoptræningsområdet er det vigtigt, at kommunen indgår i de nødvendige forpligtende aftaler med Region Hovedstaden og almen praksis for at opnå den rette indsats og støtte så tidligt i forløbet som muligt, men her må ikke glemmes vigtigheden i samarbejdet med hospitalerne i forbindelse hjemsendelse herfra til det private hjem, der sker alt for tit svigt i dette samarbejde, således at patienten kommer alene hjem og må vente dage på, at det offentlige træder hjælpende til.

Det er Ældrerådets opfattelse, at begrebet seksuel sundhed snarest muligt bør behandles i en særskilt handlingsplan, som også omfatter ældres ret til et seksualliv.

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Denne handleplan giver anledning til følgende kommentarer:

  • Spor 1: Det er ikke kun børn og unge, der skal have god trivsel. God trivsel må gælde for hele befolkningen, altså også ældre. Fokuseringen på social stress er positiv, men også ældre borgere kan udsættes for denne form for stress i det miljø, hvor de indgår. Blandt ældre oplever vi desværre også depression og tanker om selvmord og selvmordsraten blandt ældre mænd er uhyggelig stor.
  • Spor 2: Den del af befolkningen, der skal have støtte ved langvarig stress og psykiske lidelser bør også omfatte gruppen af 65+ére.
  • Spor 3: Manglende sammenhængende støtte til københavnere med flere sundhedsproblemer er desværre ikke et ukendt fænomen blandt den ældre del af befolkningen. Ældrerådet tilslutter sig alle de aktiviteter, der kan iværksættes for denne befolkningsgruppe. Vi skal opfordre til, at der gøres en særlig indsats for at nedbringe ventetiden i såvel det kommunale som i den regionale regi, når det angår misbrugsbehandling og psykiatribehandlingen.
  • Spor 4: Der skal være plads til københavnere med psykisk sygdom på arbejdspladsen, dette forhold bør også gælde for den ældre del af befolkningsgruppen, hvor f.eks. depression og andre psykiske lidelser også er et kendt fænomen.
  • Demenssygdommene udgør et stadig stigende problem for den ældre del af befolkningen. Kommunen bør målrette en indsats i forhold til regionen for at få bl.a. ventetidsgarantien for udredning nedsat.
  • Der bør ydes støtte til ældre, som udsættes for stressrelaterende begivenheder eksempelvis tab af ægtefælle.
  • I denne handlingsplan bør indføres et spor 5, som omhandler den kommunale indsats i forbindelse med demens.

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018

I denne gruppering har ældre desværre også en central plads, da der netop i denne gruppe findes mange ældre der har et ”misbrug” af medicin og alkohol. Kontrollen med den receptpligtige medicin har i alt for stor grad skulle varetages af den praktiserende læge, der ikke har fået oplysninger fra såvel hospitaler som speciallæger om tilgangen af sådanne medikamenter, hvorfor der tit opstår et overforbrug af medicin. Kommunen bør gennem en målrettet indsats overfor de praktiserende læger medvirke til at få rettet op på disse forhold.

Vi har følgende kommentarer til de 3 spor:

  • Spor 1: Tabuet om alkoholafhængighed skal brydes. I de familier hvor børn også omgås med de ”ældre”, er det vigtigt, at der ikke kun er fokus på forældrene, men på alle de personer, der indgår som et naturligt netværk i barnets opvækst.
  • Spor 2: Færre unge skal have problemer med alkohol og stoffer. Kommunen fokuserer primært på de unges forbrug af hash, men vi må ikke glemme, at de euforiserende stoffer også omfatter amfetamin, kokain, ecstasy og andre farmaceutiske produkter samt receptpligtig medicin.
  • Spor 3: Bedre hjælp til storforbrugere at alkohol og stoffer. Såvel stofmisbrug som alkoholmisbrug er forbundet med skader for den enkelt og for samfundet. I ” Videnspapir om alkohol og stoffer ” anføres det, at 25% af stofmisbrugere i behandling er personer 50+. Det er ældrerådets opfattelse, at alkohol- og pillemisbruget er ret udbredt blandt den ældre del af befolkningen i dele af kommunen. Derfor bør denne handleplan udvides med et særlig spor omfattende den ældre del af befolkningen.

 

Med venlig hilsen

Ulla Skærved, Formand

Bent Johansen,  Formand for Sundhedsudvalget