Høringssvar vedr. Københavns Kommunes mad- og måltidsstrategi

I Københavns Ældreråd er vi meget positive over for, at vi med høringen har mulighed for at gøre opmærksom på, hvad den foreslåede mad- og måltidsstrategi særskilt betyder for ældre borgere, der bor på plejehjem eller er hjemmeboende, og som modtager mad fra kommunen. Ældrerådet skal herefter bemærke følgende:

En grøn og bæredygtig dagsorden

I Københavns Ældreråd støtter vi op om, at Københavns Kommune går foran i arbejdet med at skabe en grøn dagsorden og viser ansvarlighed for klimaet ved en bæredygtig madkultur. Vi mener, at det er vigtigt, at kommunen tilbyder sunde, velsmagende, bæredygtige og økologiske måltider til borgerne, at madspild undgås og at klimaaftrykket mindskes.

Men med den grønne dagsorden følger, efter Ældrerådets opfattelse, ikke alene et ansvar for klimaet, men også et ansvar for at ældre borgere i kommunen fortsat får den mad og de måltider, der ud fra et sundhedsfagligt og ernæringsmæssigt udgangspunkt er korrekt.

I Ældrerådet har vi svært ved at se, hvordan det meget ambitiøse mål om en reduktion af klimatrykket på 25 pct. inden 2025 skal kunne opnås på ældreområdet, og vi er bekymrede for, at det vil komme til at gå ud over den store gruppe af ældre borgere, der er underernærede eller er i risiko for at blive underernærede, da netop underernærede ældre har behov for et højt energiindtag, der opnås ved at spise fed og proteinrig mad, herunder fede mejeri- og fiske- og kødprodukter.

Underernæring

Flere undersøgelser anslår at over 60 pct. af beboerne på plejehjem er underernærede. Andre undersøgelser blandt ældre i hjemmeplejen og på plejehjem henviser til, at hver femte ældre er underernæret og har et BMI på under 18,5, hvor det normale BMI blandt ældre bør være 24-29.

I Københavns Kommune er underernæring blandt ældre borgere et problem, og dette faktum er kommunen nødt til at forholde sig til også i relation til klimavenlige måltider. I BDO’s rapport fra 2019 om ”Ernæringsscreening af borgere i hjemmeplejen/hjemmesygeplejen” i Københavns Kommune fremgår således, at 36 pct. af borgerne som samlet set modtager hjemmepleje, er i risiko for underernæring. Tallenene for borgere på plejehjem og på rehabiliteringscentre viser, at 46 pct. af de borgere der er ernæringsscreenede, er i risiko for at blive underernærede.

Det er særligt ældre, der fx har en akut sygdom eller oplever en forværring i en kronisk sygdom, har tygge-og synkebesvær, er afhængige af at modtage hjælp til at spise, er i sorg m.v., der risikerer at blive underernærede. Når ældre indlægges på hospital, er de i mange tilfælde i en dårlig ernæringstilstand allerede ved indlæggelsen, og omkring 43 pct. ældre oplever et vægttab under indlæggelsen. Vægttabet fortsætter i mange tilfælde op til tre måneder efter den ældre er blevet udskrevet fra hospitalet.

I Ældrerådet er det vores holdning, at maden spiller en afgørende rolle i ældreplejen og har en væsentlig betydning for, at ældre er raske. Det fremgår af artiklen ”Almindeligt med underernæring i ældreplejen” v/professor Bengt Saltin, Center for Muskelforskning på Rigshospitalet, at hvis man er underernæret og syg, så gælder der nogle omvendte kostråd, hvor kosten først og fremmest skal sikre, at der er et højt energiindtag ved en proteinrig og fed kost, der suppleres med vitamin- og mineralpiller. Syge ældre må gerne drikke sig til flere kalorier, pasta, ris og kartofler skal fylde mindre, mens fede mejeriprodukter samt fiske- og kødprodukter er gode, da de har et højt indhold af protein og fedt.

Det er ligeledes vigtigt, at ældre underernærede får tilbudt mange små måltider fordelt ud over hele døgnet – og ikke alene i tidsrummet 8.00-18.00 - det er også vigtigt med fleksibilitet i denne sammenhæng.

Men det er ikke kun ældre underernærede, der har behov for særlig opmærksomhed i relation til kost. Også i forhold til ældre borgere med dysfagi, mund- og tandproblematikker og demens er korrekt ernæring en særlig udfordring.

Rammerne om måltidet er også vigtige i forhold til at fremme madglæden, hvor det er væsentligt at kunne fornemme duften af maden; være med til at løfte opgaver i tilknytning til måltidet; det vigtige fællesskab om måltidet – alt sammen faktorer der er med til at øge appetitten, madglæden og livskvalitet for ældre borgere.

Ligesom strategien lægger op til, at børn og unge tilbydes madundervisning, skal Ældrerådet konkret foreslå at ældre [”børn, unge og ældre”] indskrives i strategien på side 23 under indsatser. Madundervisningen for ældre kan fx indgå i sammenhæng med §79-ældreklubberne, hvor klubberne kan være med til at skabe fokus på ældre, sund mad og bæredygtig madkultur.

Selvbestemmelse

Kommunens ældre borgere er ikke én stor ensartet gruppe, men en mangfoldighed af borgere med forskellige ernæringsmæssige ønsker og behov, og det er derfor vigtigt med en individuel tilgang til området. Underernæring har betydning for, hvorvidt man som ældre borger kan leve et godt liv, og hvor man selv bestemmer. I kommunens ældrepolitik fremhæves valgfrihed for den enkelte fx til at kunne vælge den mad, som vækker ens appetit, som en væsentlig faktor i et menneskes liv, og efter Ældrerådets opfattelse, bør mad- og måltidsstrategien understøtte ældrepolitikken.

Det er for Ældrerådet vigtigt, at Københavns Kommune imødekommer ældre borgeres ønsker i forhold til måltiderne, som borgerne (jo) selv betaler for. Hvis man ikke selv kan lave mad, og er afhængig af kommunen er det afgørende, at man selv har indflydelse på det man spiser, også selvom valget eventuelt indebærer en mere traditionel kost, der måske er udtryk for det man rigtig godt kan lide, og har været vant til at spise igennem et langt liv.

Ældrerådet mener, at mængden af kød i mange tilfælde kan reduceres, men det skal være muligt for den ældre borger at få kød, hvis det er dét, den ældre borger ønsker.

Økonomi

Hvis en øget andel af den mængde kød og fisk der anvendes skal være økologisk, forudsætter dette flere økonomiske midler. Ældrerådet skal i denne sammenhæng henvise til Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar af 18. juni 2019 vedrørende mad- og måltidsstrategien.

Ældrerådet står naturligvis til rådighed for yderligere drøftelse af høringssvaret.

Med venlig hilsen

Kirsten Nissen, Formand for Ældrerådet

Lise Helweg, Formand for Ældrerådets Omsorgsudvalg