Høringssvar vedr. udkast til budgetforslag 2024

Københavns Ældreråd takker for Økonomiforvaltningens høring af 4. juni 2023 vedrørende udkast til budgetforslag 2024, idet vi indledningsvist finder anledning til at bemærke, at vi har noteret os, at der med principaftale om budget for 2024 og 2025 forudsættes ”fortsat brug for at understøtte det gode ældreliv i Københavns Kommune, herunder via tiltag som ældreklubber. . .”. Samt at der er enighed om ”. . .at opprioritere ældres trivsel og finansiere det øgede aktivitetsniveau.”

I Ældrerådet har vi herefter følgende to budgetønsker til budgetforslag 2024, idet det er vores opfattelse, at budgetønskerne i høj grad er med til at understøtte ældres trivsel og det gode ældreliv, jf. således også principaftalen:

Videreførelse af bevilling til ældreklubberne/seniorklubberne, herunder imødekommelse af demografiændringer

Ældrerådet opfordrer til at bevillingen til ældreklubberne/seniorklubberne videreføres, herunder at demografistigningen i klubberne imødekommes.

Antallet af ældre i København forventes at stige markant i de kommende år. I 2022 var der ca. 66.700 borgere over 65 år i København, og i 2030 forventes antallet at stige til 81.700. Igen i 2035 forventes antallet af borgere over 65 år at stige til 92.900. Stigningen i antallet af ældre borgere over 65 år kommer til at lægge øget pres på kommunen i forhold til økonomi, rekruttering, sundhed, forebyggelse, rehabilitering, ensomhed, ulighed i sundhed m.v.

Men i dette krydsfelt har ældreklubberne/seniorklubberne en afgørende relevans, for klubberne kan netop med de mange og forskelligartede forebyggende og aktiverende tilbud samt rum for ligeværdigt fællesskab og netværk, være med til at løfte nogle af de kommunale udfordringer, til gavn for ældre borgeres livskvalitet og funktionsevne. Derfor bør bevillingen til klubberne videreføres og demografistigningen imødekommes.

Formålet med ældreklubberne/seniorklubberne er at fastholde og udvikle seniorers sociale, psykiske og fysiske funktionsevne, og klubbernes mange tilbud giver ældre mulighed for at styrke deres sundhed generelt ved motion og træning/genoptræning og øger deres selvhjulpenhed.

Klubberne danner ramme om ældres sociale fællesskab, og er derved med til at forebygge ensomhed og isolation - klubberne gør her noget for ældre, som kommunen ikke kan. Ældres sociale netværk og muligheder for at bruge sig selv sammen med andre har afgørende betydning for, hvordan man selv vurderer ens eget helbred, og forekomsten af sygdomme. Klubberne kan også være med til at understøtte fællesskab og øge lighed i sundhed for ældre borgere med minoritetsetnisk baggrund.

Og klubberne agerer brobyggere og samarbejder med plejehjem, hjemmepleje, læger, sundhedshuse, foreninger og civilsamfund i øvrigt. Ældreklubberne/seniorklubberne er med andre ord med til at skabe det gode ældreliv i Københavns Kommune, og samtidig er klubberne en ressource i forhold til kommunens opgaveløsning ift. blandt andet sundhed, forebyggelse og ensomhed.

Økonomi 

Der blev ifm. budget 2020 afsat 5,2 mio. kr. i 2023 til dels at videreføre et bevillingsophør samt til at imødekomme demografistigninger i §79-klubberne (seniorklubberne).

Annullering af egenbetaling på de midlertidige døgnophold (rehabiliteringsophold, kort omsorgsophold, midlertidigt plejeophold samt midlertidigt ophold for borgere med demens)

Ifm. budget 2023 blev Ældrerådets budgetønske om annullering af egenbetaling på de palliative pladser prioriteret økonomisk, til glæde for alvorligt syge og døende borgere.
Nu vil vi i Ældrerådet kraftigt opfordre til at det også gøres gratis for de svært syge ældre borgere, som kommer alt for hurtigt ud fra hospitalet til et midlertidigt rehabiliteringsophold. Egenbetalingen til rehabiliteringsophold bør derfor afskaffes. Dét vil skabe øget lighed i sundhed.

Kommunens to rehabiliteringscentre på Vigerslevvej og i Bystævneparken blev oprettet med udgangspunkt i servicelovens § 84, hvorefter kommunen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Desuden kan kommunen tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.

Ældrerådet mener, at denne bestemmelse er utidssvarende, da borgere, som er på disse centre i dag, er svært syge ældre mennesker. De fleste kommer fra et hospitalsophold, der er mere og mere accelereret med kortere og kortere indlæggelser. Borgerne er multisyge med flere kroniske sygdomme, de får ofte store mængder medicin, og de er meget påvirkede af deres sygdom og indlæggelse. Og så er borgerne i stor risiko for at blive genindlagt, og de har brug for pleje og omsorg døgnet rundt. Data viser, at hos ¼ af borgerne støder noget til mens de er på centrene, typisk urinsvejsinfektion og/eller lungebetændelse.

Borgerne har stadig et stort behandlingsbehov, selvom lægen på hospitalet har vurderet at behandlingen kan fortsætte i kommunen. Det er en stor kvalitetsforbedring med indførelsen af 72 timers behandlingsgaranti fra hospitalet, som kender patienten bedst. Mange af de ældre er så syge, at de burde være på et hospital. Men der er ikke plads til dem på hospitalet, så de er placeret i kommunen, hvor der er indført en brugerbetaling for at borgerne kan blive behandlet.

Ældrerådet mener, at disse borgere burde høre under sundhedslovgivningen, hvor der ingen egenbetaling er. Det er ikke rimeligt at syge og behandlingskrævende borgere selv skal betale i sådanne situationer. Det kan også være at borgerens hjem ikke er egnet til at vende hjem til, og så er borgeren nødt til at komme på rehabiliteringsophold. Det kan fx være, at der ikke er plads til hospitalssengen i hjemmet, og det er en stor opgave dels at få borgeren hjem fra hospital, dels at få installeret hjælpemidler og igangsat hjemmehjælp i hjemmet.

Rehabiliteringspladser er blevet en mellemstation, som vi ikke ved, om borgeren ønsker. De ældre borgere bliver ofte forvirrede og utrygge over forløbet, og borgerne kan ikke forstå, at de skal betale for at være der.

Økonomi

Egenbetalingen for et rehabiliteringsophold er 144 kr. pr. dag. Den gennemsnitlige indlæggelse er 3 uger = 3024 kr. Beløbet på de 144 kr. pr. dag er for mad og vask af linned. Denne ydelse betaler man ikke for på hospitalerne.

Ældrerådet har fået oplyst af visitationen i kommunen, at man der kan opleve at tale med pårørende, som fortæller, at der ikke er råd til denne ekstraudgift, fordi omkostningerne hjemme er de samme, og dermed medfører en dobbeltudgift. Der kan søges om økonomisk hjælp, men det er kun de ressourcestærke der gør det, og dette skaber ulighed.

Ældrerådet står naturligvis til rådighed for yderligere drøftelse af vores høringssvar.

Med venlig hilsen

Kirsten Nissen
Formand for Ældrerådet 

Pia Weise Pedersen
Næstformand