Høringssvar vedr. udkast til Kommuneplanstrategi 2023
Københavns Ældreråd takker for den interne høring af 17. marts 2023 vedr. udkast til Kommuneplanstrategien 2023. Vi har inddelt vores høringssvar i dels overordnede bemærkninger til strategien som sådan, dels konkrete bemærkninger og forslag til tilføjelser, som fremgår særskilt af skemaet nedenfor.
Overordnede bemærkninger til udkast til Kommuneplanstrategien 2023
Ældrerådet mener, at udkastet til Kommuneplanstrategien 2023 overordnet giver et dynamisk og ambitiøst bud på udviklingen af København, ikke mindst udviklingen af København som en drivkraft i den grønne omstilling m.v.
Ældre københavnere skal være afspejlet i Kommuneplanstrategien med et selvstændigt afsnit (”Byens udvikling fra et ældreperspektiv”)
Vi er meget enige i, at København ikke må blive en lukket fest for de få. København skal være en mangfoldig by. Der skal være plads til os alle sammen. Det indebærer, at det også skal være muligt at bo og leve sit liv i byen, når man er ældre – og det bliver flere og flere af os københavnere heldigvis. Byen er derfor nødt til at tage konkret form efter, at her bor mange ældre københavnere, ligesom byen må tage form efter øvrige københavnere.
Antallet af ældre i København forventes at stige markant i de kommende år. I 2022 var der ca. 66.700 borgere over 65 år i København, og i 2030 forventes antallet at stige til 81.700. Igen i 2035 forventes antallet af borgere over 65 år at stige til 92.900.
Men på trods af det store antal ældre i byen (både nu og på sigt), savner vi som repræsentant for netop alle byens borgere 60+ år, at udkastet til Kommuneplanstrategien 2023 også afspejler de demografiske forhold. Strategien usynliggør gruppen af ældre i forhold til den befolkningsmæssige sammensætning i byen. Det mener vi er meget problematisk, også fordi de valg vi træffer nu, vil kunne komme fremtidige generationer af ældre københavnere til gode.
Vi vil på baggrund heraf gentage, hvad det daværende Ældreråd gav udtryk for tilbage i 2018 under den daværende interne strategi høring, nemlig at der udarbejdes et særskilt afsnit om ældre (”Byens udvikling fra et ældreperspektiv”) i Kommuneplanstrategien, som bl.a. indtænker forhold om, hvordan kommunen arbejder med ældreområder ift.:
- tilgængelighed og mobilitet på forskellige niveauer i byens rum (hvordan udformer man en ældrevenlig by med alt fra fortov, bænke, toiletforhold, belysning m.v.).
- ældrevenligt design ift. byggeprojekter i byen (hvordan bygger man ældrevenligt)
- forskellige boformer, fx almene seniorbofællesskaber (herunder adgang til boliger i byen, som ældre har råd til at betale for)
- plejehjemsbyggeri, herunder adgang til grønne områder/nærhed til grønne områder
- grundarealer til kommunale velfærdsinstitutioner, herunder særligt sundhedshuse/rehabiliteringscentre og plejehjem
- sundheds- og forebyggelsesfremmende forhold i byen, herunder idrætsfaciliteter (hvordan den fysiske indretning understøtter forebyggelse og sundhedsfremmende adfærd)
- indretning af byrummet (”sociale mødesteder”, flere mindre grønne steder, dialogvenlige åbne pladser, idrætsfaciliteter)
Det er vores vurdering, at ældre generelt bør indtænkes i en mere tværgående sammenhæng, da der netop er en række hensyn og forhold som går på tværs af alder fx på bolig-, mobilitets- og tilgængelighedsområdet. På den måde kommer byens udvikling også mange grupper af københavnere til gode samtidigt, for dét der er hensigtsmæssigt for ældre københavnere, vil være hensigtsmæssigt for alle københavnere.
Kommuneplanstrategiens bør indeholde billeder af ældre
I Ældrerådet har vi hæftet os ved, at den grafiske og billedmæssige udformning af Kommuneplanstrategien ikke afspejler den københavnske befolkningssammensætning, da ældre københavnere ikke er repræsenterede på billeder.
Vi mener, at billedvalget i høj grad er med til at spore os ind på en bane som er meget langt fra den mangfoldige by, der er en del af målet for strategien. Ældrerådet opfordrer derfor til, at strategien suppleres med billeder af ældre (naturligvis med varetagelse af GDPR-hensyn), sådan at strategien afspejler alle de mange ældre københavnere på 60+ år, som dagligt er en naturlig del af byen, og som brugere af byens mange rum.
Det er i den sammenhæng vigtigt at bemærke, at gruppen af ældre (seniorer) fra 60+ år ikke er en ensartet gruppe, men udgøres af mennesker i alle livssituationer, og med vidt forskellige forudsætninger og muligheder for at bruge og tage del i byens liv.
Konkrete bemærkninger til udkast til Kommuneplansstrategien 2023
| Vedrørende kapitel/side/spalte/linje | Ældrerådets bemærkning/forslag til ændring |
|---|---|
| Side 12, spalte 2, sidste afsnit: ”Byens udvikling fra et ungeperspektiv.” | Der bør tilføjes et selvstændigt afsnit om ”Byens udvikling fra et ældreperspektiv.” Der henvises til Ældrerådets overordnede bemærkninger i høringssvaret (også angivet nedenfor), idet et selvstændigt afsnit fx kan have fokus på:
|
| Side 22. | Ældrerådet savner en oversigt over demografiudviklingen vedrørende ældre, idet der forventes en markant stigning i årene frem. I 2022 var der ca. 66.700 borgere over 65 år i København, og i 2030 forventes antallet at stige til 81.700. Igen i 2035 forventes antallet af borgere over 65 år at stige til 92.900. |
| Side 32, spalte 1. | Forslag til tilføjelse: ”Der skal tilsikres det nødvendige antal handicap parkeringspladser ved plejehjem”. |
| Side 40, spalte 2. | ”Ældre” bør tilføjes i oplistningen. |
| Side 40, spalte 2, sidste afsnit. | ”Pensionisten” foreslås erstattet med ”ældre”. |
| Side 40, spalte 1. | Forslag til tilføjelse: ”Der er et uopfyldt behov for almene seniorbofælleskaber”. |
| Side 42, spalte 1 øverst første afsnit. | Forslag til tilføjelse: ”At der udarbejdes en strategi for boliger til ældre i den eksisterende boligmasse”. |
| Side 42, spalte 1, andet afsnit. | Forlag til tilføjelse af: ”Almene seniorbofællesskaber”. |
| Side 53 om Anlægsplanen. | Forslag til tilføjelse af: ” Almene seniorbofællesskaber” |
| Side 53 om Anlægsplanen. | Der nævnes 40 plejeboliger på Christianshavn. Det er et meget stort og akut ønske, som vil blive modtaget med glæde i bydelen, men Ældrerådet er i tvivl, om antallet reelt dækker behovet. |
| Side 56, spalte 2 om. arbejdsprogram (sammenholdt med side 51) | Forslag til tilføjelse: ”Der foretages en analyse af behov for boliger til ældre, idet der mangler mål for antal af ældreboliger og seniorbofællesskaber. Der bør tænkes i helheder, så familie og ungdomsboliger kan omdannes til boliger til ældre”. Ældrerådet savner i Kommuneplanstrategien, at der tages skridt til en analyse af behov for boliger til ældre, idet der mangler mål for antal af ældreboliger og seniorbofællesskaber. Der bør tænkes i helheder, så familie og ungdomsboliger kan omdannes til boliger til ældre. Den eksisterende boligmasse skal tilbyde langt større mobilitet for at imødekomme de demografiske udfordringer. |
| Side 20. 1, spalte, 5. afsnit. | ”At luftforureningen i København forbedres…’”. Det nævnes, at forureningen har konsekvenser, men ikke hvilke. Der mangler efter Ældrerådets opfattelse tal om følgesygdomme og for tidligt død, som følge af luftforurening. |
| Kapitel 5. | Ældrerådet støtter, at der ved udvikling af nye byområder tænkes i nye grønne og rekreative områder. Plejehjem skal etableres i nærheden af/have adgang til grønne arealer. |
| Forhold vedrørende sundhed og sundhedsfremmedende aktiviteter | Ældrerådet mener det er særdeles positivt, at der er fokus på at styrke sundhedsfremmende aktiviteter i byen. Det er væsentligt, at der er fokus på, hvordan den fysiske indretning af byen understøtter forebyggelse og sundhedsfremmende adfærd, og at der på den måde er fokus på folkesundhed i byen til gavn for alle aldersgrupper, herunder også ældre københavnere. Ældrerådet foreslår en konsekvensrettelse i strategien, sådan at man de steder, hvor der står ”forebyggelse”, foretager en tilføjelse af ordet ” sundhedsfremmende” samtidigt. Videre foreslår Ældrerådet, at strategien samler og knytter de dele sammen som vedrører sundhed, sådan at der udarbejdes et afsnit om den sunde by, herunder også sund aldring. |
I Ældrerådet håber vi, at vi med vores høringssvar kan være med til at sætte retningen for vores fælles by, sådan at den store gruppe af københavnere 60+ år er lang mere synlig i den fremadrettede planlægning, og vi står naturligvis til rådighed for yderligere drøftelse af vores høringssvaret.
Med venlig hilsen
Kirsten Nissen, Formand for Ældrerådet