Høring af 19. marts 2024 vedrørende analyse om ressortopdelingen

Vi finder det overordnet afgørende, at en ændret ressortopdeling m.v. først og fremmest handler om at finde modeller og løsninger, der afspejler og passer til borgerne, og tager udgangspunkt i de behov, borgerne har. Herudover har vi følgende (og mere overordnede) bemærkninger:

Generel styrkelse af borgerperspektivet - én indgang til kommunen for alle ældre borgere

Når vi som turister gæster Københavns Rådhus, bliver vi mødt med en fantastisk åbenhed, en smidig og effektiv service, jf. ordlyden i kommissoriets formål, der betyder, at vi med få undtagelser kan komme rundt på kontorer og udvalgsværelser. Men har vi behov for at komme i kontakt med kommunen som (ældre) borgere, er det ikke nødvendigvis en ligeså ”smidig og effektiv service”, der møder os eller vores pårørende.
I Ældrerådet vil vi derfor forelå, at der skabes én (specialiseret) indgang til kommunen for alle ældre borgere, da vi i rådet oplever, at ældre borgere og deres pårørende i mange sammenhænge ikke ved, hvor de skal henvende sig for at få hjælp, viden og vejledning om reglerne på et givent område eller kendskab til de mange indsatser og tilbud, som kommunen har. Hvis man som borger ikke har personligt overskud, ressourcer, sproglige forudsætninger m.v., så er det lettere blot at ”give op”, i (forsøget på) at komme igennem til kommunen. Det skaber ikke bare grobund for ulighed på ældreområdet, men på alle forvaltningens områder.
Det er vigtigt for os at understrege, at man som ældre borger ser kommunen som ét samlet sted, når man har behov for hjælp. Man tænker ikke i ressort, forvaltning, center, afdeling eller øvrige organisatoriske inddelinger. Det er derfor relevant ift. ressortopdelingen at tænke i helheder og at tænke tværgående, uagtet kommunens størrelse.
Det er væsentligt, at der er sammenhæng og kontinuitet i den service vi som borgere modtager, og ikke mindst sammenhæng ved overgangene, på tværs af forvaltninger, enheder og afdelinger m.v. Hovedprincippet om sammenhæng skal være gennemgående, uanset årsagen til, at vi som borgere er i kontakt med kommunen.
Det der ligger borgeren eller den pårørende på sinde er ”smidigt og effektivt” (jf. ordlyden i høringsmaterialet), at få mulighed for en samtale med en medarbejder, der ved noget om det pågældende område, og som kan give svar på et spørgsmål; at man kan få løst et problem eller blive vejledt til en mulig løsning; at der er en medarbejder, som (i overført betydning) tager én ved hånden, og ikke slipper før man har fået et svar eller er blevet henvist til det korrekte sted i kommunen - og gerne med oplysning om en (fysisk) kontaktperson og et telefonnummer, som man kan vende tilbage til.
Dén omstændighed, at man som ældre borger ikke ved, hvor man skal henvende sig i kommunen, medfører en oplevelse af magtesløshed, og den magtesløshed sætter sig som manglende tillid til kommunen generelt. Vi skal derfor også her opfordre til, at man arbejder med en generel styrkelse i forhold til kommunens hovednummer 33663366. I Københavns Kommune bliver vi flere ældre, og den demografiske udvikling viser, at der
forventes 54 procent flere københavnere på 80 år eller derover frem mod 2030.
Udviklingen må forventes at betyde, at der løbende er flere ældre (eller pårørende), som
har behov for at være i kontakt med kommunen. En ressortændring er derfor nødt til at
flytte meget mere fokus på dette demografiske faktums betydning – det gælder helt
generelt i kommunen. Og det kan man, som vi også nævner ovenfor, bl.a. gøre ved at
fremme, herunder organisatorisk understøtte, en let og gennemsigtig (samt
gennemskuelig) adgang til kommunen for ældre borgere – ikke én der skaber øget
søjletænkning, men én der skaber og forudsætter en nødvendig specialisering, til gavn for
byens mange ældre borgere.

Generel styrkelse af borgerperspektivet - gennemsigtighed og klarhed om processer
(retssikkerhed)

For Ældrerådet er borgerperspektivet det afgørende, og (også) for ældre borgere er det
fundamentalt at man kan gennemskue den sammenhæng, man sættes ind i, når man har
kontakt med kommunen. Det er afgørende, at der er gennemsigtighed, og processerne er
så klare og gennemskuelige som muligt. Det er væsentligt, at man som borger kan
gennemskue, hvem der gør hvad, og hvor man i givet fald kan henvende sig, hvis man fx
ønsker at klage.
Ældrerådet skal derfor opfordre til, at man med ressortopdelingen har fokus på netop at
styrke åbenhed og synlighed om processerne, sådan at det står skarpt (og ikke er flydende),
hvem der gør hvad, og hvor ansvaret i givet fald er.
I Ældrerådet har vi i april måned modtaget Borgerrådgiverens undersøgelse om
implementering af Borgerrepræsentationens opfordring om aktivt at understøtte
samarbejdet med Borgerrådgiveren og sikre kendskab til Borgerrådgiverens tilbud, og det
bekymrer os, at Borgerrådgiveren konkluderer, at opfordringen ”ikke konstateres at have
medført et øget fokus, overvejelser eller initiativer og dermed heller ikke at have ført til en
større viden om Borgerrådgiveren i forvaltningerne.”
Det er for Ældrerådet meget væsentligt, at der er en Borgerrådgiver i kommunen, for
Borgerrådgiveren er med til at værne for borgernes retssikkerhed. Vi skal derfor opfordre
til, at Borgerrådgiverens undersøgelse inddrages i ressortarbejdet - både af hensyn til
værnet for borgernes retssikkerhed, men også for at understøtte en god forvaltningskultur i
kommunen, hvor man lærer af sine fejl, og dermed ved, hvad man skal gøre bedre.
Det er Ældrerådets opfattelse, at kommunen bør have meget mere opmærksom på at
arbejde (og koordinerer) på tværs og ikke tænke i siloer - heller ikke tænke i siloer inden for
egen forvaltning). Vi mener, at gennemsigtige og tydelige processer vil styrke kommunens
interne samarbejde i en tværgående retning, til gavn for borgerne.
Vi vil også foreslå, at de forskellige forvaltninger samarbejder mere aktivt i forhold til
analyser m.v., hvor indholdet med fordel kan deles og dermed gavne, og styrke, på flere
forvaltningsområder. Det er vigtigt at erfaringerne og viden deles aktivt på tværs af
kommunen. Til illustration har Sundhed-og Omsorgsforvaltningen fået udarbejdet en stor
analyse over københavnernes helbred, ensomhed m.v., men det undrer os, at denne ikke
også bruges i fx Teknik-og Miljøforvaltningen.
Vi vil foreslå, at man i højere grad samtænker fagområder og kvalitetsstanderne, sådan at
ikke både Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har hjemmeplejeog
sundhedstilbud.
Vi vil også her opfordre til, at ressortopdelingsarbejdet har fokus på forhold, der knytter sig
til fx ældrereformaftalen (og den kommende ældrelov), sundhedsstrukturkommissionens
afrapportering m.fl., herunder at man arbejder med områderne på tværs.
Med ældrereformen bliver der lagt op til større fokus på at arbejde tillidsbaseret og afbureaukratiserende. For at sikre borgernes retssikkerhed forudsættes et langt tættere samarbejde med fx Borgerrådgiveren, end vi oplever i dag. Ældrerådet mener imidlertid fortsat, at den nu (i forbindelse med regelsaneringen/afbureaukratiseringsprocessen) afskaffede årlige klageoversigt fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, er med til at mindske gennemsigtigheden på området.

Generel styrkelse af borgerperspektivet – inddragende rammer for den demokratiske proces

I Københavns Ældreråd inddrages vi i den kommunale politiske beslutningsproces som høringspart, hvor vores fremmeste opgave er at være bærer af ældrepolitiske interesser.
Vi er folkevalgte - hele kommunens ældreråd - og etablerede med hjemmel i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (og dermed udenfor den kommunale lovgivning).
Vores arbejde som Borgerrepræsentationens høringspart forudsætter, at der er inddragende rammer, gennemsigtighed og åbenhed om de politiske processer, vi tager del i – ellers devalueres og udvandes demokratiet. Helt konkret forudsætter det, at vi altid høres og inddrages i god tid inden tiltag, indsatser m.v. sættes i værk. I forhold til budgetprocessen i kommunen, skal vi særskilt understrege vigtigheden af, at vi (og øvrige høringsparter) inddrages og høres også om eventuelle ændringer, der måtte være mellem 1.- og 2. behandlinger af budgetbidragene. Ellers fratages vi vores lovbestemte opgave som Borgerrepræsentationens hørings- og sparringspart, og Borgerrepræsentationen fratages omvendt muligheden for at få kvalificerede perspektiver og vikler i deres beslutningsgrundlag.
Disse forhold gør sig ikke alene gældende for os, men for samtlige af kommunens høringsparter. Understøttelse af den gode demokratiske proces styrker borgerperspektivet.

Konkrete forslag, der knytter sig til forskellige forvaltningsområder
 

• Hvorfor er lokalplaner og kommuneplan ressortmæssigt hjemhørende i to forskellige forvaltninger? Vi mener ikke dette er hensigtsmæssigt i forhold til den gode sagsbehandling og sammenhængende opgaveløsning.

   

• Teknik og- Miljøforvaltningen opleves som meget borgerfjern, der er eksempler på 12 ugers svartid på meget simple spørgsmål fra borgere. Teknik- og Miljøforvaltningen har en sådan størrelse og opdeling, at kontakten er meget udfordrende for borgerne og sagsbehandlingstiden meget lang. Vi mener derfor, at man, udover eventuelle ressortomfordelinger, også ser på forenkling af arbejdsgange og eftersyn af sagsbehandlingstider.

   

• Flere ressourcer til kommunale tilsyn, her særskilt ift. Trafik- og Miljøforvaltningens område. Mange steder i byen, er vejbelægningen i meget ringe stand, og der er tilsyneladende meget lidt tilsyn med dette forhold, samt med opgravninger, herunder tidshorisonterne for arbejdet. Ældrerådet mener, at der bør være fokus på tilsyn, sådan at arbejdet finder sted, og dette bør indgå som led i arbejdet med ressortopdelingen.

   

• Nedsættelse af et Klimaudvalg.
  
   

• Kommunen har en børne-og ungeborgmester, men hvorfor er der ikke en sundheds-, omsorgs- og ældreborgmester, herunder en Sundheds-, Omsorgs- og Ældreforvaltning? Ældrerådet mener, at den demografiske udvikling, hvor der bliver flere ældre borgere, også bør afspejle sig i ressortopdelingen i kommunen.

   

• Sammenhæng i den service vi som borgere modtager, og sammenhæng på tværs af enheder og afdelinger m.v., uanset om det gælder lokalebooking via bookbyen.dk, overgangen mellem ydelseskontorer (f.eks. når man fylder 65 år) eller udfordringer med tilgængelighed i byens offentlige rum.

   

• Samle den sundhedsfaglige ekspertise ét sted, og kommunen i højere grad samtænker fagområder og kvalitetsstanderne, sådan at ikke både Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har hjemmepleje- og sundhedstilbud (herved sikres kontinuitet for borgerne, som ikke skal overflyttes blot på grund af alder).

Ældrerådet står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores høringssvar, og vi vil også løbende følge ressortopdelingsarbejdet.

Med venlig hilsen

Kirsten Nissen, Formand  Ældrerådet

Peder Blom, Formand, Teknik- og Miljøudvalget