Vedr. høringssvar til Kommuneplan 2024
Vi har inddelt vores høringssvar i dels overordnede bemærkninger til strategien som sådan, dels konkrete bemærkninger og forslag til tilføjelser, som fremgår særskilt af skemaet nedenfor.
Overordnede bemærkninger til udkast til Kommuneplan 2024
Ældrerådet oplever, at Kommuneplan 2024 er en kommuneplan fra et børne- og ungeperspektiv. Den afspejler ikke den store – og stødt voksende – gruppe af ældre borgere. Ved høringen til kommuneplansstrategien fremsatte Ældrerådet ønske om, at der var et selvstændigt afsnit om byens udvikling fra et ældreperspektiv. Da dette ikke er blevet imødekommet ønsker Ældrerådet, at den ældre borgergruppe i langt højere grad medtænkes sammen med de hyppigt opremsede børne-, unge- og studerende målgrupper. Vi savner repræsentationen af alle byens borgere 60+ år, herunder at Kommuneplanens byudvikling tager konkret form efter, at her bor mange ældre københavnere, ligesom byen tager form efter øvrige københavnere. Det understøtter hverken en by for alle eller en by i balance, når så stor en del af byens borgere er tilnærmelsesvis usynlige i både tekst og billeder i kommuneplan 2024.
Ældrerådet ser sig, på den baggrund, nødsaget til at gentage vores bemærkninger helt tilbage fra 2018: Det er vores vurdering, at ældre generelt bør indtænkes i en mere tværgående sammenhæng, da der netop er en række hensyn og forhold som går på tværs af alder fx på bolig-, mobilitets- og tilgængelighedsområdet. På den måde kommer byens udvikling mange grupper af københavnere til gode samtidigt Ligeledes vil et større og integreret fokus på sundhedsfremmende tiltag i alle kommuneplanens udviklingsområder være til gavn for alle byens beboere.
I kommuneplanen nævnes gentagende gang ’familieboliger’. Det er meget svært at gennemskue, hvordan det begreb skal forstås, herunder at begrebet dækker over alle almindelige boliger fra en etværelses til et palæ. Ældrerådet vil gerne opfordre til, at det i højere grad specificeres, så forståelsen højnes og det derved er tydeligt, hvilke borgergrupper, der er i målgruppe til familieboliger.
Konkrete bemærkninger til udkast til Kommuneplan 2024
| Vedrørende kapitel/side/spalte/linje | Ældrerådets bemærkning/forslag til ændring |
|---|---|
| ’Kommuneplan 2024 sætter retning for udviklingen af København i årene frem til 2036’ Side 9, spalte 2, 3. afsnit | ”Nye rammer for bofællesskaber og ønsker til at byens bygherrer arbejder med nye boformer”, herunder seniorbofællesskaber - bør tilføjes. |
| ’Hovedstadsområdet vokser’ Side 16, spalte 2 nederst | ”Tal fra Status København 2023 viser at, fra 2023 til 2033 forventes en kraftig stigning på 53 pct. i antallet af borgere over 80 år. Antallet af 65 til 79-årige forventes også at stige, særligt i slutningen af perioden” – bør tilføjes. |
’Hovedstadsområdet vokser’ Side 14, spalte 1 nederst | ”At København samarbejder med de øvrige kommuner i hovedstadsområdet og Region Hovedstaden om at etablere et samlet net supercykelstier med henblik på at skabe god fremkommelighed og sikkerhed for cykler over længere distancer” – bør tilføjes. NB! Ældrerådet bakker i den grad op om udviklingsmålene for forbedring af luftkvaliteten i byen, som en medvirkende faktor til et øget sundhedsmæssigt fokus. |
| ’Mobilitet’ Side 28, spalte 3 | ”Vi skal derfor fortsat udbygge cykelinfrastrukturen og prioritere cyklen som en central og sikker transportform for børn og ældre” – bør tilføjes |
| ”Mobilitet” Side 30, spalte 1, nederst | ”Mennesker med handicap og ældre mennesker skal have mulighed for at benytte byen på lige fod med andre” – bør tilføjes. |
| ’Bilparkering’ Side 36, spalte 1, 2. afsnit | ”Parkeringsnormerne for biler er opdelt efter funktion, fx boliger, erhverv, grundskole, ungdomsboliger, plejehjem, hospitaler m.m. Parkeringsnormerne afspejler de forskellige anvendelsers parkeringsbehov og kommunens ambition om færre biler i byen”. – bør tilføjes. NB! Ældrerådet vil gerne gøre opmærksom på, at det stigende antal korttidsparkeringer kan være særdeles hæmmende for ældre borgere og deres pårørende – særligt ved plejehjem. Der skal være tilgængelig langtidsparkering, således pårørende kan besøge, hente og aflevere plejehjemsbeboere på tryg og sikker vis. |
| ’En by for alle: Boligredegørelsen’ Side 47, spalte 3 ”Hvem bor i de private ungdomsboliger, og hvor mange ekstra ungdoms-boliger har byen behov for, samt hvorledes er den eksisterende | ”Hvem bor i de private ungdomsboliger, og hvor mange ekstra
Forslaget om øget fokus på generationsboliger og |
| En by der vokser: Indre By/Christianshavn’ Side 61, spalte 4 | Ældrerådet er meget positive over, at der nævnes et plejehjem på Christianshavn, hvilket der er et stort behov for. Et alternativ kunne være et plejehjem på Christiania i forbindelse med bygning af almene boliger. |
| ’En by for alle: Sundhed skal være en del af byudviklingen’ Side 48, spalte 2 | I Ældrerådet er vi enige i, at sundhed skal være en del af byudviklingen, og vi mener også, at sundhed bør fylde meget mere i kommuneplanen, end tilfældet er. For uden indsatser, der fremmer fysisk og mental sundhed for byens borgere, er byen ikke i balance. Vi mener også, at forebyggelse skal være en naturlig og væsentlig del af kommuneplanen. Det undrer os, at der ikke er (mere) opmærksomhed på forebyggelse. For løbende og generel fokus på forebyggelse er fundamentet for en god byudvikling for byens borgere (og dermed en by i balance). Forebyggelse skal ses i et bredere perspektiv, der handler om sundhed (fysisk og mentalt) og om, hvordan kommunen generelt indretter byens mange og forskelligartede rum i lyset af et forebyggelsesperspektiv. Ældrerådet skal derfor foreslå, at ordet ”forebyggelse” tilføjes overskriften: ”Sundhed og forebyggelse skal være en del af byudviklingen”. Her kan man med fordel bygge videre på Sundheds- og Omsorgsforvaltningens klyngeanalyse ”Flere sunde leveår for københavnerne”. Så den viden kommer det tværgående forvaltningsarbejde med sundheds til gode. |
| ’Grønt og blåt København’ Side 94 | Udvalget bakker op om hensigterne om større tilgængelighed til byens blå områder (forstået som havnen) for byens borgere, men Rådet undrer sig over, at man ikke forholder sig til de mange (private) boltværksejer. |
| ’Grønt og blåt København: Eksisterende grønne områder og Nye grønne områder’ Side 94, spalte 1 | Ældrerådet er meget positive over, at der nævnes et plejehjem på Christianshavn, hvilket der er et stort behov for. Et alternativ kunne være et plejehjem på Christiania i forbindelse med bygning af almene boliger. |
| ’Kultur og fritid’ Side 96 spalte 1, nederst | ”Når man ser på borgernes adgang i København til offentlige kulturtilbud, idrætsfaciliteter, tilbud til børn, unge og ældre, faciliteter til foreningslivet…” – bør tilføjes. |
| ’Kultur og fritid’ Side 96 | Når det beskrives, hvorledes København har et markant efterslæb ift. andre kommuner når det kommer til borgernes adgang til bl.a. idrætsfaciliteter, bør det fremgå, at særligt adgangen (antallet) af svømmehaller er voldsomt udfordret i byen. Rådet opfordrer til, at muligheden for at opvarme svømmehaller med grøn energi undersøges. |
| ’Kulturarv’ Side 104-106 | Ældrerådet har bemærket, at byens historiske kirker ikke nævnes som en del af byens kulturarv, hvilket vi er uforstående overfor. |
I Ældrerådet håber vi, at vi med vores høringssvar kan være med til at sætte retningen for
udviklingen af vores fælles by, sådan at den store gruppe af københavnere +60 år er langt
mere synlige i den fremadrettede planlægning. Vi vil naturligvis fortsat stå til rådighed for
yderligere drøftelse af vores høringssvar og kommuneplanen generelt.
Med venlig hilsen
Kirsten Nissen, Ældrerådet Formand
Pia Weise Pedersen, Næstformand