Høringssvar på tilsynsrapport fra Neurorehabiliteringcentret 2024

Tilsynet er et ordinært tilsyn, varslet 6 uger før og udført i august 2024.

Det samlede tilsyn vurderes som Meget tilfredsstillende. Det glæder Ældrerådet at den flotte vurdering fastholdes fra sidste år. Der er to anbefalingerne fra tilsynet som begge vedrører borgernes oplevelser.

Neurorehabiliteringscentret har arbejdet meget med måltiderne. Der er kommet mere fokus på borgernes ønsker, den rehabiliterende tilgang er øget og centret evaluerer selv på indsatserne.

Alligevel er tre ud af fire borgere ikke helt tilfredse. De oplever vegetarretterne for kedelige og smørrebrødet for ensformigt. Alle borgere oplever en hyggelig stemning.

Tilsynet vurderer observationer af den personlige pleje, herunder borgerinddragelsen og hygiejnen som særdeles tilfredsstillende. Også fællesskabet og de sociale aktiviteter har en høj vurdering.

Enkelte borgere oplever at kontakten til medarbejderne er mindre tilfredsstillende. Den ene borger som er to-sproget oplever at få skældud, når borgeren trykker på nødkaldet. En anden borger oplever manglende kommunikation mellem faggrupper i forhold til gangtræning. Den manglende tilfredshed er særligt i vagterne. Ledelsen fortæller at der ændret i ledelsesansvaret i vagterne, og at medarbejderne og vikarer har været igennem et særligt kursus om kommunikation og adfærd.

Det glæder Ældrerådet at uhensigtsmæssig kommunikation håndteres omgående af ledelsen.

Med venlig hilsen

Kirsten Nissen
Formand Ældrerådet

Margit Schrøder
Sundhed- og Omsorgsudvalget