Der skal være plads til alle i den offentlige transport
I Københavns Ældreråd er vi uforstående over for Movias bestyrelses beslutning om at fjerne køreplaner fra busstoppestederne, og vi har derfor rettet henvendelse til Movia for at gøre opmærksom på, at beslutningen har store konsekvenser for byens ældre.
I rådet ser vi med stor bekymring på nedtagningen af køreplanerne, da det er vores opfattelse, at mange borgere med ændringen oplever en kraftig forringelse i brugen af den offentlige transport.
I rådet er det vores klare holdning, at den offentlige transport til hver en tid skal understøtte tilgængelighed for alle.