Høringssvar vedr. badesikkerhed med elektronisk livredderovervågning

Københavns Ældreråd takker for høring modtaget den 26. juni 2018 vedrørende forslag om øget badesikkerhed med elektronisk livredderovervågning, som vi i rådet har følgende bemærkning til.

Københavns Ældreråd er tilhængere af maksimal tryghed og badesikkerhed i vores svømmehaller, og vi ser derfor den elektroniske livredderovervågning som et supplement til at øge sikkerheden i Københavns svømmehaller. Dog skal vi af hensyn til borgeres badesikkerhed og særligt ældres oplevelse af tryghed understrege, at vi i rådet har den holdning, at elektronisk livredderovervågning udelukkende bør være et supplement til at øge badesikkerheden i svømmehallerne og ikke en løsning, der skal eller kan minimere behovet for opsyn af livreddere.

Venlig hilsen

Kirsten Nissen, Formand for Ældrerådet

Birthe Mørck, Formand for Ældrerådets Kultur- og Fritidsudvalg