Minoritetsetniske ældre har brug for særlig opmærksomhed
Københavns Ældreråd takker for høringen af den 11. juni 2026 vedrørende Københavns Kommunes Integrations- og Medborgerskabspolitik. Det er en meget ambitiøs politik, hvorfor den konkrete udmøntning er utrolig vigtigt. Ældrerådet ser frem til at følge, hvordan politikken omsættes til handling.
Ældrerådet finder det positivt, at udkastet til Integrations- og medborgerskabspolitik dækker alle forvaltningsområder med mange gode og ambitiøse forslag til, hvordan den meget diverse gruppe af minoritetsetniske københavnere kan mødes med de tilbud, der opfylder netop deres behov.
Ældrerådet vil primært forholde sig til afsnit 6, Sundhed og omsorg, som særligt omhandler ældre minoritetsetniske borgere.
Sundhedsinformation
Det er et mål for Københavns Kommune at bekæmpe ulighed i sundhed, og her stikker gruppen af minoritetsetniske borgere ud med et gennemsnitligt dårligere helbred end borgerne generelt. Her er sundhedsinformation, som borgerne kan forstå og agere på, naturligvis helt centralt. Det gælder både information om forebyggende indsatser, information om adgang til behandling og procedurer ved pludselig opstået sygdom.
Ældre borgere med dansk som andetsprog, vil ofte glemme eller blive betydeligt dårligere til det tillærte sprog (dansk). Andre minoritetsetniske ældre har aldrig opnået tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne modtage en given sundhedsinformation fuldstændigt.
For at forstå, hvad man fejler, og hvilken indsats, der er nødvendig for at blive helbredt, er det derfor bydende nødvendigt, at ældre borgere med dårlige danskkundskaber kan få den nødvendige information på deres modersmål, ikke kun digitalt, men også i trykt form og om nødvendigt via tolk. Ofte kan familiemedlemmer agerer som tolke, hvilket dog ikke altid er hensigtsmæssigt.
Selvudpegede hjælpere
Mange af Københavns Kommunes cirka 800 selvudpegede hjælpere (2025) arbejder hos minoritetsetniske ældre.
For at sikre en god kvalitet i indsatsen for de ældre borgere og forebygge arbejdsskader skal de selvudpegede hjælpere opkvalificeres omkring forflytningsteknik, førstehjælp, kost, hygiejne mv., og de skal støttes i at danne netværk med andre hjælpere.
Plejehjem
Fremskrivninger af befolkningssammensætningen for Københavns Kommune viser et stigende antal minoritetsetniske ældre. Det vil betyde flere minoritetsetniske borgere med behov for at komme på plejehjem, og det er derfor vigtigt at have en strategi for, hvordan denne gruppe kan passes ind på plejehjemmene, både hvad angår mad, kultur, sprog, højtider mv.
Ensomhed
Udover savnet af nærhed og kontakt betyder ensomhed øget risiko for en række både fysiske og psykiske sygdomme, fx depression, angst og hjerte-kar-sygdomme.
Ældrerådet foreslår, at der etableres fællesskaber med udgangspunkt i borgernes egne kulturelle og sproglige baggrunde. Dette er vigtigt for at sikre reel deltagelse for borgere, der ellers kan føle sig ekskluderet fra eksisterende tilbud. Disse fællesskaber kan med fordel etableres i samspil med og tilknytning til eksisterende seniorklubber og aktivitetscentre mv., så der også kan skabes sammenhæng og kontakt mellem ældre på tværs af etnisk baggrund.
Arbejdet bør ske i samarbejde med eksisterende minoritetsetniske fællesskaber og foreninger, som har praksiserfaring med målgruppen.
Evnen til at kommunikere på dansk er en vigtig forudsætning for at kunne agere i det danske samfund. Derfor er det vigtigt, at der eksisterer differentierede tilbud om sprogundervisning og sprogtræning – også til minoritetsetniske borgere over 60 år.
Beskæftigelse
Omkring indsatsen for at få flere minoritetsetniske borgere i beskæftigelse, som beskrevet i afsnit 1, vil vi opfordre til, at man husker gruppen af minoritetsetniske borgere på 60+ år, som kan have særlig brug for støtte for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, fx sprogstøtte og opdatering af kvalifikationer.
På vegne af Ældrerådet
Kirsten Nissen, formand for Københavns Ældreråd
Karen Hedegaard, formand for Ældrerådets Beskæftigelses-, Integrations- og Socialudvalg