Tjek om der er pensionistrabat, inden du tager på museum
Ældrerådets Kultur- og Fritidsudvalg har som én af sine mærkesager valgt at arbejde for gratisdage på museer i København for alle pensionister.
Vi gør det selvfølgelig løbende, men indtil det forhåbentlig lykkes at få alle museer med, har vi undersøgt, hvad det koster at komme ind på de forskellige museer, og hvilke der fx tilbyder pensionistrabat, har en gratisdag eller tilbyder gratis entré.
Da museerne i København er en blanding af offentlige og private museer, er det ikke muligt at offentliggøre en liste over museerne. Vi kan derfor kun på det kraftigste anbefale, at I undersøger éntre-forholdene på det museum, som I har planlagt at besøge inden I tager afsted - det kan man fx gøre via museets hjemmeside eller ved at ringe til dem. Det giver jer muligheden for at vælge en gratis dag eller vælge et museum med pensionistrabat.